thumbnail_20160808_173053

På billedet ses fra venstre af, Simon Simonsen, Janne Liliendal, og Lars Nielsen.

Anna Louise Stevnshøj har skrevet en artikel om hvad mit arbejde er,
set udefra, samt en redegørelse for hvordan mine kollegaer og
jeg løser hverdagens problematikker på bostedet Hulegården.

Udviklingshæmmede er åbne og tillidsfulde, hvis man taler med dem om følelser og sex. Men abstraktionsniveauet bliver hurtigt for højt. Rollespil har vist sig at være gode værktøjer, når man arbejder med emner som grænser, respekt og jalousi.

Seksualitet handler ikke bare om samleje og tilfredsstillelse. Seksualitet handler også om relationer og om trang til nærhed og intimitet,” siger Janne Liliendal, som er pædagog og seksualvejleder på Hulegården i Brøndbyøster, og fortsætter:

Og så er seksualiteten en eksistentiel energi og et basalt behov. Bliver mennesker med kognitive vanskeligheder nægtet den del af livet, vil man få mennesker med store frustrationer og stor længsel. Man får i værste fald mennesker, der kommer til at krænke andre, fordi de ikke får mulighed for at udleve deres behov på den ene eller anden måde,” siger Janne Liliendal.

Hun mener derfor, det er en central pædagogisk opgave at støtte op om den del af beboernes liv.

Når vi får nye beboere, oplever vi ofte, at de er fuldstændigt uvidende om deres egen krop, deres seksualitet og om, hvordan man kommunikere og kærlighed og seksualitet. Vi kan til gengæld se en enorm udvikling, når de deltager i vores grupper og får lov til at udvikle sig til voksne mænd og kvinder, der kender deres behov og kan mestre dem,” siger Janne Liliendal.

Fagligt miljø

Det er ikke nyt, at man har specialviden om seksualitet og udviklingshæmning på Hulegården.

Forstander Lars Nielsen har været med siden de tidlige 1990’ere, hvor Københavns Amt viste interesse for området og samlede kompetencerne på bostedet:

Der blev skabt et fagligt miljø omkring emnet, og vi blev brugt som et slags rådgivningscenter for resten af amtet. Vi har fortsat vores fokus på området, og vi bliver i dag brugt af både kommuner og af Socialstyrelsen i vanskelige sager,” fortæller Lars Nielsen, som selv er uddannet seksualvejleder, lige som en stor andel af det pædagogiske personale i øvrigt.

Det er vigtigt, at der er gruppe medarbejdere, som er engagerede i emnet, og som kan holde liv i de gode projekter. Går man alene med det, brænder man ud,” siger Lars Nielsen.

Alment menneskeligt

En stor del af arbejdet foregår i Hulegårdens mande-kvindegrupper, hvor beboerne sammen med medarbejderne beskæftiger med temaer som kærlighed, følelser og sex. Det sker via samtaler, rollespil, massage og så videre.

Lars Nielsen understreger, at mange af de problematikker, man arbejder med på Hulegården, er alment menneskelige:

Helt almindelige teenagere ved heller ikke nødvendigvis, hvor grænsen går, og hvordan man passer på sig selv. Den senere tids debat har fx vist, at en del unge heller ikke kan finde ud af at respektere andres grænser, når de lægger nøgenfotos op på de sociale medier. Mange af disse mekanismer er de samme, vi arbejder med: Hvad har man lyst til, og hvad man har man ikke lyst til, og hvordan får man det kommunikeret på en god måde,” siger Lars Nielsen.

Janne Liliendal tilføjer:

Vores målgruppe har så bare nogle flere begrænsninger og har også som voksne brug for vejledning. Der er mange steder en berøringsangst over for seksualitet hos udviklings hæmmede. Det kan betyde, at de enten bliver fastholdt i en børnerolle, eller at de bliver overladt til sig selv med et resultat, at de får en adfærd, som frastøder, eller som i hvert fald ikke fører til gode relationer,” siger Janne Liliendal.

Fra scenens verden

Hulegården besluttede i begyndelsen af 2000’erne at lave en seksualpolitik sammen med beboerne.

Vi havde oplevet en del problemer med blandt andet jalousi, og vi bestemte os for at lave en meget konkret politik, som alle fik ejerskab til. Men det viste sig at være svært. For vores beboere er ganske vist åbne og tillidsfulde og vil gerne snakke om emnet. Men begreberne og samtalerne blev hurtigt for abstrakte,” fortæller Janne Liliendal. 

Løsningen viste sig at komme fra teatrets verden.

Simon Simonsen var dengang ansat på Hulegården og havde en baggrund som skuespiller. Han fik ideen til systematisk at arbejde med rollespil.

Vil du gå i seng med mig

Det er svært at snakke om jalousi som et abstrakt begreb, hvor man skal formulere sine følelser om det. Men vi begyndte at lave små tableauer, hvor vi spillede situationerne for beboerne, og vi fik også dem til at spille med. Og så kunne de pludselig sagtens se, hvad der sket – og de kunne sætte ord på, hvad de oplevede,” fortæller Simon Simonsen.

Det kan fx være svært at finde ud af, hvordan man gør tilnærmelser til en pige, man er interesseret i. Nogle i vores målgruppe kan være ret så kontante. Og det virker jo kontraproduktivt på en flirt, hvis en mand kommer hen til pigen, griber hårdt fat i hende og siger: Vil du gå i seng med mig? Og det kunne vores beboere sagens se, hvis jeg opførte skuespillet sammen med Janne. De var supergode til at komme med forslag til, hvad man kunne gøre i stedet,” siger Simon Simonsen, der i dag arbejder som selvstændig seksualvejleder, men som stadig er tilknyttet Hulegården et antal timer om ugen, hvor han især er tilknyttet mande-kvindegruppen.

Styrker retstilstand

Seksualpolitikken som blev resultatet af arbejdet, eksisterer stadig og holdes netop levende via rollespil.

Der er et evigtgyldigt tema, som fylder meget, og som vi skal arbejde med løbende. Også fordi der jo jævnligt sker udskiftninger i beboergruppen,” siger forstander Lars Nielsen, som mener, at beboernes retstilstand styrkes via det løbende arbejde med emnet.

Det er ikke nogen hemmelighed, at mennesker med kognitive begrænsninger er sårbare – også i forhold til at blive misbrugt seksuelt. Men vi har skabt et åbent miljø omkring seksualitet og følelser. Derfor er det meget svært at forestille sig, at det ikke ville komme frem, hvis en af vores beboere blev misbrugt her eller andetsteds – eller hvis det fandt sted mellem nogle af vores beboere,” siger Lars Nielsen.

Kald det kærlighed

Seksualpolitikken ”Kald det kærlighed” er udarbejdet af Mande- og Kvindegrupperne på Hulegården samt Seksualvejlederteamet på Hulegården.

Respekt

Jeg bestemmer selv, hvem jeg vil være kæreste med:

Jeg kan selv vælge om det skal være en mand eller en kvinde

thumbnail_20160808_173206

På billedet ser I Kevin Lakomy og Pia Brandt, der er nogle af de medvirkende. Videofilmene kan findes på SimSim.dk

Mine venner bestemmer ikkePædagogen bestemmer ikke

Mine forældre bestemmer ikke

Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil være med til:

Om jeg har lyst til at kysse

Om jeg har lyst til at kæle og røre

Om jeg har lyst til at bolle

Jeg skal være ærlig:

Jeg må ikke opdigte/fortælle løgnehistorier, der går ud over andre

Jeg skal mærke mig selv og lytte til andre:

Min kæreste

Mine venner

Dem jeg bor sammen med

Jeg skal respektere et nej:

Jeg har ret til at sige nej – også selv om vi er kærester

Andre har ret til at sige nej

Det er ulovligt ikke at stoppe, når en anden siger nej

Etik

Personalet skal respektere:

Det er mit liv – mit hjem

At ringe/banke på min dør

Et nej til besøg, eller en snak

Jeg vælger, hvem jeg snakker bedst med

Personalet skal være gode til:

At snakke med mig om følelser, kærlighed og seksualitet f.eks.

Hvordan jeg kæler med mig selv

Hvordan jeg bruger en dildo

Fortælle mig hvordan og hvor jeg kan få hjælp

Fortælle hvordan og hvor jeg kan finde en kæreste

At snakke med mig, når jeg er ked af det

At gå med til lægen eller gynækologen

Jalousi

Jeg kan godt tale og danse med andre, selvom jeg har en kæreste

Jeg kan snakke om jalousi med min kæreste

Jeg kan snakke om jalousi med personalet

Sikker sex

Hvis du vil undgå kønssygdomme

Brug kondom på pikken – må kun bruges én gang

Hvis du vil undgå graviditet:

Brug prævention

Lyst og glæde

Kæle og røre ved mig selv

Være sammen med én jeg kan lide

Kæle med min kæreste

Kysse på hinanden

Hjertet banker hurtigt

Kroppen føles varm

Det er dejligt at elske

Bagefter har vi det rart – vi kan snakke og hygge os sammen

Tekst: Anna Louise Stevnhøj