Automatisk medicindispensering
I denne artikel kigger vi nærmere på de medicindispenserings teknologier, der ikke er til dosispakket medicin, men til “løse tabletter”.
Der findes ikke så mange teknologier i Danmark der kan løse denne udfordring, men flere er på vej fra USA som vi glæder os meget til at kunne udforske nærmere.
Vi anser markedet som værende meget stort da dosispakket medicin ikke er så udbredt som vi f.eks. ser det i vores skandinaviske nabolande. Så vi må have rigtig mange manuelle dispenseringer i plejesektoren der godt vil kunne udskiftes af en medicindispenserings teknologi der ikke er til dosispakket medicin.
Hvem vil egne sig til en medicindispenserings teknologi?
Brugere der har brug for hjælp til dispensering af deres medicin, brugere der af en eller flere årsager ikke skal kunne tilgå deres medicin før tid, eller må tilgå det i større mængder end hvad lægen har ordineret.
Derfor vil denne type teknologi typisk omfatte brugere der ikke er egnet til dosispakket medicin, som ikke længere kan administrere deres egen medicin, eller som har et misbrug der gør, at adgang til medicinen ikke er optimalt.
Hvad kræver vi af teknologien i denne kategori?
For det første så spiller sikkerheden en rigtig stor rolle, da medicinen skal kunne låses ned eller være utilgængelig så brugeren får lige præcist den dosis de skal have på det rigtige tidspunkt. Derudover så kigger vi på driftsikkerheden, teknologien skal gerne være så moden og uden de store børnesygdomme da det potentielt kan have fatale følger hvis ikke borgeren får den rigtige medicin.
Teknologierne vi kigger nærmere på i denne artikel
- Automatisk pilleæske M110
Her har vi en lille og praktisk pilleæske hvor pillerne er låst nede og den åbner kun for den dosis borgeren skal have adgang til på det rigtige tidspunkt. Pilleæsken er koblet til en telefon via bluetooth.
- Careousel GSM pilleæske
En automatisk pilleæske med simkort så opsætning sker via en online portal samt modtagelse af alarmer sker via portalen og sms.
- Medimi smart
Et helt automatisk dispenserings økosystem hvor alt omkring borgerens medicindispensering overtages af robotten og systemet bag, lige fra pakning til udkørsel og udlevering af medicinen.
- Fremtids teknologier fra USA
Vi kigger nærmere på nogle af de teknologier vi håber på vil ramme Europa inden for nærmeste fremtid, så vi kan få gavn af dem i den danske plejesektor.
Hvorfor overhovedet vælge en medicindispenser?
Der spiller to væsentlige faktorer ind når vi snakker om velfærdsteknologi og specielt medicinrobotter og automatiske dispenseringer.
For det første så tænker vi på brugeren af teknologien, der sker markant færre fejl når dispenseringen sker med en teknologi også giver det borgeren meget mere selvstændighed i dagligdagen, for nu skal de ikke længere vente på plejepersonale der kommer og udleverer medicinen, men den kommer automatisk på samme tidspunkt, hver dag.
Den anden store faktor der spiller ind når vi vælger teknologier er besparelsen af varme hænder. Dette betyder ikke at vi prøver på at bruge mindre plejepersonale i pleje sektoren, nej tværtimod vi i Danmark har brug for at bruge de varme hænder smartere, så vi ikke slipper op for varme hænder.
Udregningerne fortæller ganske klart at i 2030 mangler vi i Danmark op i mod 30.000 ansatte i den offentlige sundhedssektor da antallet af ældre stiger og der er færre mennesker til at passe dem. Derfor er det så vigtigt at vi nu bruger alle vores ressourcer på, at finde teknologier der kan gøre arbejdet lettere for plejen og hverdagen mere værdifuld for brugerne af teknologierne.
Pilleæske M110

Pilleæsken er en helt simpel pilleæske der kan rumme op til 30 dispenseringer og det foregår sådan at en dispensering bliver placeret i ét kammer for sig selv og når det er tid til at tage sin medicin, drejer kassetten så brugeren kan få dosis ud af hullet.
Pilleæsken er ikke en af de mest sikre på markedet så vi vil ikke foreslå denne til misbrugere eller brugere der overhovedet ikke må have adgang til sin medicin. Men den fungerer ganske glimrende til de der har brug for at blive mindet om at tage sin medicin og ikke mindst få udleveret den korrekte dosis.
Maskinen sender ikke alarmer da den “kun” bliver forbundet til en telefon med bluetooth, det er også på telefonen man opsætter medicinæsken. Man kan sætte det op så når plejerens telefon er hos brugeren så vil man kunne tjekke om brugeren har taget sin medicin på rette tidspunkt og derefter kan man følge op på medicinindtaget.
Positive ting ved produktet:
- Det er en billig teknologi der kan overtage mange fysiske besøg
- Den er nem at opsætte med den medfølgende APP
- Den giver kun adgang til den medicin der er doseret i kammeret
Negative ting ved produktet:
- Den er nem at bryde op
- Brugeren kan nemt åbne batteridækslet og nulstille medicinæsken
- Den giver ikke alarmer og giver ikke den samme tryghed
Careousel GSM pilleæske

Careousel pilleæsken fungerer helt ligesom M110 som du lige har læst omkring ovenfor, men careousel giver mere tryghed og en anelse bedre sikkerhed, så careousel GSM vil være bedre til de brugere der ikke må tilgå deres medicin, men stadigt ikke lige så striks, da man ikke får alarm hvis careousel bliver brudt op. Men hvis medicinen ikke bliver taget rettidigt så får plejeren en SMS om at brugeren ikke har taget sin medicin.
Positive ting ved produktet:
- Produktet er forholdsvis billigt i køb og skal kun bruge et simkort til at sende data
- Man kan opsætte mange forskellige alarmer
- Den giver kun adgang til den medicin der er doseret i kammeret
Negative ting ved produktet:
- Den er nem at bryde op (ingen alarmer)
- Web portalen er uoverskuelig og det er meget bøvlet at opsætte enheden
- Hvis den løber tør for strøm så skal den parres med web portalen igen, hvilket er besværligt.
Medimi smart

Medimi smart er en automatisk medicindispenserings robot som er en del af TIM (totalløsning til intelligent medicinhåndtering) – Det kan ses som et selvstændigt øko-system lige fra medicindispensering til udbringning af medicin, udlevering af medicin og håndtering af alarmerne.
For de kommuner der ønsker et helt selvstændigt system hvor man blot tilmelder borgeren også foregår det hele automatisk af sig selv og kommunerne der bestiller systemet skal ikke gøre så meget, da alt medicindata kommer direkte fra FMK og fra den information korrigerer robotten og udleverer den helt rigtige dosis på det rigtige tidspunkt.
Positive ting ved produktet:
- Et automatisk øko-system der gør det nemt for plejen.
- Robotten giver meget tryghed for brugeren og plejen
- Man er sikret at den korrekte medicin bliver udleveret på det rigtige tidspunkt
Negative ting ved produktet:
- Den er meget dyr at implementere og bruge
- vi kan se en udfordring når brugeren skal ud af huset og medbringe medicinen, så skal de hælde det fra koppen og over i en beholder.
Et kig til andre lande

Vi har samlet en liste over medicindispenserings robotter i udlandet som vi håber og forventer vil komme til europa og vil hjælpe til med udlevering af ikke dosispakket medicin.
Hero
En helt automatisk pille dispenseringsrobot der fungerer ved opfyldning af disse kamre der så udleverer det rigtige antal piller, på det rigtige tidspunkt. I USA kører robotten på et månedsabonnement der er meget billigere end de Danske robotter, i USA betaler de ned til 30 $ i måneden (ca. 250 kr) men hvis Hero en dag kommer til Danmark skal vi nok forvente at den kommer til at koste lidt mere end 250 kr.
Pria
En helt ny dispensringsrobot der fungerer lidt ligesom careousel som vi har beskrevet ovenfor, at man forud dispenserer i små kamre også udleverer den på det rigtige tidspunkt. Denne robot er som vi læser det meget mere sikker og som kan give de rigtige alarmer hvis den bliver forsøgt brudt op. Prisen på Pris forventes at blive mellem 3 – 4.000 kr i køb og derefter 300 kr i et månedligt abonnement.