Det intelligente drikkeglas Aquatime
En sand fornøjelse at teste det intelligente drikkeglas fra Aquatime.
Der lever op til det lovede og giver en stabil og pålidelig måling af væskeindtag & ophældning.
Hvem egner koppen sig til?
Aquatime koppen vil vi vurdere er til brugere der i forvejen får udfyldt væskeskema og som har brug for et mere præcist væskeskema for, at tracke om de får for lidt eller for meget væske i løbet af dagen.
Derudover vil koppen også egne sig godt til pårørende der har et ønske om at følge med i væskeindtaget. Koppen egner sig også specielt godt til private da prisen ikke er alt for høj og det er noget man kan se sig ud af.
Hvad består det af?
Når du modtager en pakke med én aquatime får du en kop base (computeren), to kopper til montering på basen samt et opladerkabel.

Første tanker
Aquatime koppen er meget nem at få startet op og opsat på hjemmesiden. Jeg skulle blot tilslutte det magnetiske opladerkabel også startede koppen op og var klar til brug.
Under bunden af basen fandt jeg koppens id nummer så jeg kunne matche den på hjemmesiden og begynde at tracke mit væskeindtag.
Produkter virker gennemarbejdet i form af materialer og vægt. Ja vægt, vægten spiller en stor rolle når vi snakker ældresegmentet, da de færreste vil kunne drikke af en tung kop.
Vores test af Aquatime koppen
Vi opstartede koppen ganske nemt og fik den tilsluttet mit eget navn inde i aquatime appen, jeg havde en smule start vanskeligheder da jeg prøvede at skifte display navn på koppen og den endte ud med, kun at vise de 3 første tegn i mit navn.
Det var ikke noget der forhindrede min test i, at blive fuldført. Jeg skyndte mig nu at fylde vand i koppen, helt op til kanten.
Den første dag gik forbløffende godt og som de fleste der får koppen i hånden, fandt jeg det ganske interessant at bruge den flittigt så jeg kunne få et godt resultat, men som dagene gik glemte jeg koppen til nogle af mine væskeindtag, selvom koppen faktisk tillader både kolde og varme drikke!
i den uge jeg testede koppen blev den både brugt til vand, saftevand og kaffe. I dette tilfælde var det rart at der medfølger 2 kopper så jeg kunne skifte i løbet af dagen, når den beskidte kop var i opvaskemaskinen.

Første indtryk af koppen er, at den virker utroligt brugervenlig og den har ikke så mange funktioner, så de fleste brugere uanset alder vil kunne betjene aquatime koppen.
De funktioner jeg er faldet over under min test er:
- Vend koppen på hovedet og den kommer med en alarm om, at den ikke må komme i opvaskemaskinen.
- Hvis du holder koppen på hovedet så slukker koppen efter kort tid
- Hvis du tipper koppen ganske kort, vækker du den til live
- Når du påfylder vand så skal den stilles på en plan flade indtil den er kommer med symbolet for, at væsken er påfyldt.
- Når du drikker så skal koppen ganske kort stilles så den kan udregne hvor mange ML du har drukket.
- Aquatime koppen uploader sine data én gang i timen.
Jeg testede Aquatime koppen i én uge uden at koppen skulle oplades, jeg havde rent faktisk 12% strøm tilbage efter 7 dages brug. Ganske imponerende og meget nyttigt, specielt hvis det er plejepersonale der skal stå for opladningen af koppen.
Jeg blev under testen også meget opmærksom på mig eget drikke mønster. Jeg hælder nemlig vand op direkte fra vandhanen og drikker med det samme. Så jeg skulle lige vende mig til, at koppen har brug for en “tænke pause”.
Vores overordnede oplevelse af aquatime
Aquatime lever op til alt det den lover, en intelligent drikkekop der tracker og registrere brugerens væskeskema og indtag. Selve koppen er enkelt i sit design, den er lavet af et meget let plastik materiale hvilket gør at den er utroligt let. Dette er en klar fordel for brugere med nedsat muskelstyrke. Derudover er silikone grebet meget godt at holde ved og det er let at få et godt greb.
Det er også en fordel at koppen fortæller brugeren, hvor meget de har drukket den pågældende dag. Dette kan virke motiverende for brugeren og giver dem også den selvstændighed at de ved hvor meget de har drukket.
Selve platformen er meget er brugervenlig. Det er en overskuelig hjemmeside og det er nemt at oprette brugeren. Uden at love noget, tror vi at både pårørende og plejepersonale nemt ville kunne navigere rundt i denne og oprette brugere, sætte drikke mål og oprette nudging.
OG et lille fun fact: Bent Fabricius-Bjerre komponerede alarmlyden til aquatime kort før hans død.
Sofie, Velfærdsfabrikken
