De bedste medicinrobotter til dosispakket medicin
opdateret 02-04-2024
I dette indlæg vil vi dykke nærmere ned i feltet med medicinrobotter der i øjeblikket findes i Danmark.
Markedet er stort og markedet er endnu større uden for Danmark, men rigtig mange robotter har ikke fundet sin vej til Danmark, dette kan dels være grundet GDPR regler eller, at kommunerne ikke er klar til at kigge uden for Europa eller Skandinavien.
De største medicinrobot leverandører i Danmark er i øjeblikket fra Finland, Holland.
Når vi kommer med vores bud på en god medicinrobot så kigger vi ikke mindst på funktionaliteten, brugervenligheden men helt sikkert også på prisen, da denne svinger rigtig meget, fra robot til robot.
Vi vil prøve at give hver robot stjerner ud fra disse fire kriterier, funktionalitet, brugervenlighed, design og pris og derudfra kan vi kåre en vinder for hvad vi mener er den bedste medicinrobot til dosispakket medicin i Danmark, lige nu.
Hvad er nyt på medicinrobot markedet?
En af de tendenser, vi observerer på markedet, er implementeringen af AI-teknologier i robotterne. Dette betyder, at nogle af de nyeste robotter kan analysere brugerens daglige rutiner og derfor optimere leveringen af medicin. Dette sikrer, at medicinen bliver taget med en mindre fejlmargen end tidligere. Derudover spiller AI-teknologien en væsentlig rolle i den fortsatte udvikling, da kundernes krav til robotterne vokser. Nu er det muligt at integrere eksterne måleinstrumenter, som kan anvendes til at evaluere brugerens tilstand. Ud fra disse data kan der træffes beslutninger om, hvorvidt der er behov for yderligere hjælp, og om plejepersonalet bør intervenere, før situationen forværres.
Hvad er en medicinrobot?
I vores optik når vi snakker om medicinrobotter så er det ikke blot en medicinhusker, en app der hjælper dig eller lignende.
Nej i dette indlæg så handler det om maskiner der typisk står ude hos borgeren med en dosisrulle inde i maskinen og som uddeler den rette mængde og den rigtige dosis på det rigtige tidspunkt, helt automatisk. Vi kommer også til at afdække andre velfærdteknologiske medicin hjælpemidler i andre artikler, men lige nu handler det om de automatiske og yderst sikre robotter.
Hvad er dosispakket medicin?
Dosispakket medicin er medicin der bliver forpakket hos apoteket i små poser, i de rette mængder og doser.
Dosispakket medicin får man i en lang rulle fra apoteket. Typisk er der til 7 eller 14 dage i en rulle dosispakket medicin. Borgeren kan få dosisrullen som den er og selv administrere sin dosisrulle, men man kan også indlæse dosisrullen i en af de medicinrobotter vi afdækker i dette indlæg.
Hvad koster dosispakket medicin?
Som sådan koster dosispakket medicin det samme som hvis du købte medicinen normalt ved apoteket, dog skal man være opmærksom på at apotekerne opkræver et mindre gebyr for at pakke medicinen i dosisrullerne.
Det koster for en 14 dages rulle, 111,25 kr. men hvis borgeren lever op til betingelserne for at gebyret er tilskudberettiget så skal borgeren kun betale 16,69 kr. Altså der opnås et tilskud på 85%. Men den endelige pris kan du få hos borgerens apotek.
Test / indtryk af maskinerne
1 Evondos E300

Evondos medicinrobot til dosispakket medicin er en af de mest sikre og automatiske på markedet, den har været i drift i flere år med stor succes, specielt i Finland.
Funktionalitet
Evondos medicinrobot kan bruges til at afhjælpe flere ting, end blot at dosere dosispakket medicin, den kan sende beskeder, få borgeren til at besvare på beskeder på flere forskellige måder, også kan den påminde borgeren om, at indtage PN medicin.
Evondos fungerer på den måde, at når det er ved at være tid til at indtage sin medicin så begynder den store knap på fronten at lyse grønt og den vil så småt begynde at give besked via lyd og tekst på skærmen.
Når borgeren skal tage sin medicin skal de blot trykke på knappen også vil medicinen blive doseret.
Evondos maskinen fungerer super fint og den er meget brugervenlig, selv for de udfordrede borgere. Dog er medicin dispenseringen langsommelig, specielt ved dispensering af rejsemoduler.
Brugervenlighed
Evondos maskinen har mange funktioner, men for borgeren er funktionerne minimale og de kan derfor ikke gøre noget galt i forhold til at bevæge sig rundt på skærmen eller trykke på knappen.
Ved tryk på knappen får borgeren fortalt hvornår næste dosering finder sted, på skærmen kan de klikke (hvis tilladt) på et kuffert ikon også får de doseret rejsemedicin efter hvordan maskinen er sat op og aftalt med personalet.
I menuen kan man tilgå simple indstillinger, f.eks. kan man ændre i lyd og skærm indstillinger.
Design
Evondos maskinen er meget stor og klodset og for de fleste borgere kræver det noget tilvænning at have en så stor maskine stående på køkkenbordet eller måske i bryggerset. Men når borgeren har brugt maskinen i noget tid så vil det blive et helt trygt redskab i deres hverdag.
Pris
Evondos får man ved at leje maskinen direkte fra Evondos, denne maskine koster et månedligt gebyr hvilket går til betaling af maskinen, døgnsupport også bliver alle maskiner monitoreret af teamet i finland, hvilket sikrer en meget lav fejl margin.
Evondos maskinen er en af de dyrere maskiner på markedet, de priser vi har hørt i branchen ligger mellem 1600 – 2000 kr i måneden for en Evondos robot.

2. Medido3

Medido3 er Hollands svar på en ny medicinrobot til dosispakket medicin, der med sin brugervenlighed og design hurtigt vil indtage Danmarks ældre-pleje med dispensering af dosispakket medicin.
Funktionalitet
Medido3 er primært en maskine til dosering af dosispakket medicin, den har lidt andre funktioner som, sit store ur også kan man sende beskeder til borgeren via maskinens lille skærm og sende notifikationer omkring PN medicin.
Medido3 fungerer på den måde, at når det er ved at være tid til at skulle tage sin medicin så lyser en ring op inde i uret samt knappen på toppen af maskinen begynder at blinke, når tiden er inde til at tage medicinen så vil den udsende en lyd samt der vil stå en tekst på skærmen om, at borgeren skal trykke på knappen.
Herefter vil den dosere de rette mængder dosisposer og dette klarer maskinen ganske hurtigt, i forhold til de andre maskiner i denne test.
Medido3 er meget mere simpelt opbygget end de andre robotter, men det gør måske også at den ikke er helt så sikker som Evondos robotten.
Brugervenlighed
Der er ingen funktioner som borgeren kan fare vild i, da robotten kun har den ene knap på toppen.
Knappen kan flere forskellige ting, hvis det ikke er tid til medicin og du trykker på knappen så spørger den dig om at trykke igen, så kan du se dagens fremtidige doseringstider.
Hvis borgeren er godkendt til at få rejsemodul ud, så skal borgeren holde knappen nede i 3 sekunder, hvorefter den vil “spytte” de forhåndgodkendte antal poser ud.
Alt i alt så scorer Medido3 højt på brugervenligheds listen, dette gælder både for borgerens brugervenlighed men også personalet der skal betjene maskinen ved dispensering af nye ruller.
Design
Medido3 er pakket ind i et super flot design der ikke vil skræmme borgeren, da den blot ligner et lidt stort bord ur, med sit minimale og slanke design så får Medido3 topscorer i vores test.
Pris
Medido3 er kun i test ved én kommune i Danmark i øjeblikket og derfor er priserne ikke nøjagtige men vi har hørt rygter om at den kommer til at koste ca. det halve af Evondos maskinen, så hvis rygterne holder stik så er Medido3 ihvertfald en stor konkurrent til de andre på det Danske marked.

3. Evondos Anna

Evondos Anna er finske evondos nyeste skud på stammen, det er den samme skal som Evondos E300 men på steroider. Her får du masser af nye funktioner som vi vil fortælle meget mere om, neden for.
Funktionalitet
Her ser vi Evondos velkendte robot, bare opgraderet med endnu flere smartere funktioner. Vi vil stadig opleve en lige så sikker og gennemtænkt medicinrobot, den er bare fulgt med tiden og fået en ordentlig overhaling.
Nu kan plejen ringe op til borgeren via den indbyggede video løsning og se borgeren indtage sin medicin, i stedet for at skulle køre ud til borgeren og gøre det samme.
Udover de samme funktioner som E300 så er Anna også blevet betydeligt hurtigere til at dispensere medicinen til borgeren samt fået opgraderet nogle af de ting E300 har haft, såsom ekstra køling på siderne og et vidvinkel kamera på fronten.
Brugervenlighed
Den har samme brugervenlighed som E300 så der vil vi give samme score til Anna, dog ser vi en rigtig god brugervenlighed i video løsningen hvor borgeren blot bliver præsenteret for en accepter og en afslå knap når plejen ringer til borgeren.
Når videoopkaldet står på kan borgeren vælge at mute opkaldet eller lægge på.
Alt i alt en rigtig god video oplevelse.
Design
Designet er helt er eller næsten det samme som E300, dog er der kommet nogle store udluftningshuller i begge sider også er der monteret et kamera i fronten, så den er ikke blevet pænere men vi vurderer at designet er på samme niveau som E300.
Pris
Vi kender ikke priserne og kan derfor ikke give stjerne til denne kategori, dog har vi hørt rygter om at prisen vil være identisk eller måske dyrere end E300.
Bedste Medicinrobotter med kamera løsning i 2023
2 år siden[…] AnnaEn opgradering af deres populære E300 robot dog med øget køling, hurtigere behandlingstid og selvfølgelig med et kamera […]